Harry Miller


International Bugtaler

Harry Miller, alias Harry Møller , er ikke i tvivl om, at han er en af landets mest talentfulde bugtalere. Han er desuden også en af de morsomste, hvilket ofte kommer bag på ham selv. Men det tager Harry bare som en appelsin oven i den allerede fyldte turban.

For 3 år siden fandt Harry Møller en instruktionsvideo på biblioteket: "Bugtaling - Kunst eller små mænd nede i halsen". Han lejede videoen, så den næsten tre gange og turnerer nu med sit eget bugtalershow under kunstnernavnet Harry Miller.

Harry kommer altid i rigtig varm kontakt med gæsterne. Og ofte indvier han publikum i et par af bugtalerkunstens store hemmeligheder.

Der er ikke så meget mere at sige: Harry Miller er bare et HIT - og mindst ligeså sjov for mænd som for kvinder.

Derfor, som Harry siger:

Har De brug for noget der kilder - så ring til Harry Miller: International Partykilder