Paintballs er skrevet efter min første nat sammen med Jonna - en nulevende yngre forfatterspire, der havde et kortere forhold til mig.

Paintballs

hårdt presset
af din læbestift
får jeg paintballs mellem lårene
og stivner af alt andet end skræk
ved tanken om at du kunne finde på at blive ved
til solen brænder sig igennem samtlige kilometertykke luftsøjler
til mit soveværelses bagvæg
med det finerede Ikeaskab til 499,5o

Hold da i øvrigt kæft for et kup
Det tog mig en hel dag og en lejet bil at få det hjem
fjorten dage at få det samlet
og tre år at lære at holde synet ud

Men dig kan jeg ikke udholde
at lade være at glo på
du er mine øjnes slikkepind
min munds eneste beklædning
uden din mund er min nøgen ensom
forladt og knap så våd.